Gruppen er medskabende i egen læring (Pilot in the plane, Sarasvathy) via et åbent, reflekterende og eksperimenterende online laboratorie, hvor vi er medaktører i læringsprocessen. Gruppemedlemmernes individuelle viden, netværk og kompetencer resulterer i en samskabelse af merviden (Bird in the hand, Sarasvathy). Udgangspunktet er, i disse ressourcer som fordrer læringsloops, både individuelt og i gruppesammenhæng. Undervejs investeres der tid, energi og tankekraft (Affordable loss, Sarasvathy) samtidig med at mål, ressourcer og handlinger, via gentagne læringsrefleksioners loops justeres til. Afprøvning og eksperimenterende tilgang er nøglen, og noget bliver mere relevant end andet (Lemonade princippet, Sarasvathy). Gruppedynamikken indgår i et forpligtende samarbejde med nedskrevne forventninger samtidig med, at der kommenteres på de output vi sender ud i omverden – som igen har indflydelse på projektets videre udvikling (Crazy quilt, Sarasvathy). Afsættet er i entreprenørskab processen som Sarasvathy kalder effectuation.
Vi er optaget af robotternes potentialer, og hvorledes de indtager vores hverdagsliv. Hvis fremtidens robotter skal være i stand til at interagere med os mennesker, er det nødvendigt, at robotterne er omstillingsparate i programmeringen og derved kan indgå i omskiftelig hverdag. Hvor langt kan den kunstige intelligens mon udvikle sig? Og hvilken udvikling ønsker vi? Bevæger robotter sig ind på nogle uhensigtsmæssige områder i vores samfund, eller kan de f.eks. være med til at øge velfærden? Hvad er egentlig robotternes potentialer?
Web avengers 
Spændende post med mange relevante refleksioner. Jeg har, som jer, intet endegyldigt svar på, hvordan vi bør forholde os til de muligheder og udfordringer, som er indlejret i kunstig intelligens…
I har helt ret i, at kunstig intelligens ofte behandles som noget dystopisk, og jeg synes, at det er interessant at vende det lidt på hovedet og stille sig spørgende overfor, hvilke potentialer det rummer – mulighederne er mange.
Det Etiske Råd henviser til John R. Seale, som har foretaget inddelingen svag og stærk i debatten omhandlende kunstig intelligens. Han mener, at det principielt er umuligt at skabe stærk kunstig intelligens, idet computere fungerer rent syntaktisk men ikke formår at navigere i mening og betydning (http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/leksikon/kunstig-intelligens) . Når det er sagt, sidder jeg samtidig men en bevidsthed om, at hvad man tidligere troede var umuligt, er blevet gjort til skamme – men skal vi gøre det, bare fordi vi (måske) kan?
Det er, for mig at se, altafgørende, at bliver stærk kunstig intelligens en mulighed, da forpligter viden, og med magten følger et ansvar.
Jeg tror at mange bekymringer skyldes misforståelser og uvidenhed, men en reel bekymring omhandler vores velfærdssystem – hvordan designer, justerer og tilpasser vi vores velfærdssystem, så det kan håndtere, at der formentlig vil ske et skred i arbejdsløshed samtidig med en frigivelse af nye arbejdspladser og omvendt?
LikeLiked by 1 person
Dette er et enormt interessant emne, som er forbundet med en stor mængde uvisheder og forskellige etiske dilemmaer.
Som Marie også kommer ind på sidst i sin kommentar, ligger der en kæmpe samfundsmæssig udfordring i at, få tilpasset robotternes begyndende fremmarch på arbejdsmarkedet.
Hvordan vil vores samfund se ud om 20 år, når robotter er blevet en endnu større del af vores hverdag?
Jeg læste en artikel fra Information, hvor der bliver stillet følgende spørgsmål: “Kunstig intelligens er kommet for at blive, og det vil betyde automatisering af job fra sekretærer til læger. Men hvordan håndterer vi som samfund, at en tredjedel af befolkningen er permanent arbejdsløse? ” (https://www.information.dk/debat/2016/03/velkommen-arbejdsloese-fremtid)
Det vil selvsagt kræve en revideret samfundsstruktur og en mere fleksibel tilgang til den arbejdsmæssige rollefordeling. Vi som nation og verden skal muligvis i højere grad forholde os til at, vores hverdag er under konstant udvikling og transformering. Men hvordan?
LikeLiked by 1 person
Rigtigt spændende spørgsmål I rejser. Jeg vil mene der er både socialvidenskab og læringsmæssige aspekter I svarene. Hvad sker der når en hel stillingskategori forsvinder p.g.a. automatisering og robotisering. Socialvidenskaben vil svare at man skal uddanne de unge mennesker længere og forberede dem til at være omstillingsparate. For de som rammes af automatiseringen kunne indrettes en borgerløn så pludselige forandringer ikke skaber social tumult (som f.eks. typograf-strejken på avisen Politiken).
På den læringsmæssige side er det jo så vores dont at skabe tilbundsgående læring som klæder folk på til karriereforløb, hvor hyppige omorienteringer og komplette karriereskift vil være reglen mere end undtagelsen. Mere generelle grund-færdigheder som kan opdateres løbende, via personlig læring og accelereret vidensdeling.
LikeLike
Det er i grunden interessant, at alle kommentarer (inkl. min egen) går på, hvordan vi tilpasser samfundet til teknologien og ikke nødvendigvis omvendt.
LikeLike
Tak for tekst og video. Her var pludselig mere udfoldet mere om den fremtid, som vi ikke kender. Perspektiverne er svimlende. hvad skal vi bruge tiden til, når den bliver brugt af robotter? Er vi frie til at realisere os selv? Hvem bestemmer egentlig hvad robotterne skal bruges til? Hvilke behov, udfordringer vil vi løse? Hvilke moralske spørgsmål møder vi i mødet med robotten? Vi kommer også til at eksistere i autonome systemer, der taler sammen og ikke nødvendigvis med os… Hvis ikke vi fortæller robotten, hvad den skal gøre, hvem gør så og i hvis interesse? Lige nu er robotten legetøj og pædagogisk vinkel i uddannelse, men det er også blodig alvor. Jeg tror ikke, at det kommer til at gå stille af, at robotterne gør os arbejdsløse.
LikeLike
Og videoen: Sjov løsning med de gule sedler på vinduet og det bevægelige kamera. Man ser teksten, …men i skal gøre det lidt langsommere. Tekst på video er svært at have med og gøre… teksten forsvinder nemt hurtigere end øjet kan nå og læse. at skrive mens man snakker kan være en anden løsning, som kan løse det problem…
LikeLike