Hack the Educational Future

Eligkonference 2017

I en workshop på Godsbanen d. 28. september skete der ting og sager, hvor legen var i centrum!

En gruppe børn fra 0. klasse deltager i et Makey-projekt, der løber over to år. På workshoppen benyttede de sig af Lego Mindstorms, legoklodser, klippe-klister, ozobotter, greenscreen video producering og fortællinger om robotter.

Vi var meget imponerede over børnenes mindset og deres måde at interagere på – både med hinanden, nye voksne, nye materialer og ny teknologi. Det blev tydeligt, at i dette makerspace hang leg og læring unægtelig sammen.

Børnene var eksperterne, mens de voksne var med som sparringspartnere på lige fod med børnene. Der skete udveksling mellem grupperne, og yderligere ekspertise blev hentet ind når nødvendigt (“just-in-time-instruction”). Børnene arbejdede i et åbent laboratorie.

Workshoppens aktiviteter var tilrettelagt, så de opfyldte forudsætningerne for “tinkering”. Børnene legede, udforskede og engagerede sig i at udvikle og løse de udfordringer der opstod.

Projektarbejde var et begreb, der gik igen i samtalerne på konferencen både torsdag og fredag. Der blev snakket meget om, at man gennem projekter kan skabe motivation og rum for læring.

Skal fremtidens folkeskoler, gymnasier og højere uddannelser baseres endnu mere på arbejde i gruppeprojekter i åbne laboratorier? Hvordan kan teknologien understøtte læringen i projekter? Hvordan kan mindsettet blandt undervisere, studerende og elever udvikles til at håndtere fremtidens udfordringer?

 

7 thoughts on “Hack the Educational Future

  1. Tak for en spændende blog med en fin video der understøtter det i skriver om. Jeg synes jo det er en enormt spændende diskussion om hvorvidt fremtidens uddannelse skal bygge mere på åbne laboratorier og gruppeprojekter. På konferencen var svaret helt sikkert ja. Og når jeg ser de kreative processer der kommer ud af denne form for undervisning er mit svar helt sikkert også JA! Man kan lære så meget ved at se sig selv som en ressource, som har noget at bidrage med når man arbejder sammen med andre. Man er i en virkelig interessant process når rammerne giver plads til at man kan bevæge sig i forskellige retninger. Og her er det jo at mindsettet kommer ind i billedet. Jeg tror ikke at eleverne har svært ved at tilpasse sig et anderledes tænkende mindset. Sir Ken Robinson taler om at denne form for tænkning er til stede hos børn, og forsvinder gradvist fra de starter i skole. Så jeg tænker at der hvor mindsettet har brug for at blive ændret er hos lærerne og underviserne som er vokset op i en kultur hvor skolen er test- og målorienteret. Hvordan kan vi som undervisere være sikre på at disse mål nås hvis rammerne bliver anderledes? Og der er vi nødt til at tænke skole og undervisning på en helt ny måde. Vi er nødt til at kaste os ud i det, og se og mærke på egen krop hvordan det fungerer.
    Hvordan kan teknologien understøtte læringen. Ja, her er det kun fantasien der sætter grænser. Jeg tænker at det vigtige er at vi skal ikke lære om teknologien for teknologiens skyld, men lære at have læringsprocesser som inkluderer brug af teknologi som en hjælper til at lære andre ting. Jeg var for nylig til en workshop hvor vil lærte at programmere en hummingbird robot, og der så vidt eksempler på at denne teknologi blev inkluderet i andre situationer. For eksempel lavede de et stykke med Romeo og Julie der blev udført af disse robotter som de havde designet og programmeret. Jeg tror at disse processer er enormt læringsrige, både i forhold til teknologien, men også til analyse og forståelse af en tekst for eksempel.

    Jeg tænker at den største udfordring er hvordan man får ændret mindsettet hos de der står for undervisningen. For det er dem der har mulighed for at tilrettelægge en undervisning hvor der er plads til kreative processer. Hvad tænker i er den største udfordring?

    –Cand.alt gruppen 🙂

    Like

    1. På Elig konferencens 2dag – sagde Micha Pallesche denne sætning; “Ikke glemme at være offline også i læringsperspektiv” Derfor tænker jeg du har ret i at vi må være opmærksomme på ikke at indfører digitale løsninger for det digitale løsnings skyld. Det er betydningsfuldt at udvikle på det digitale – men vi skal have nogen ressource personer som er klar til at hjælpe med implementeringen og modet til at have en 5 års plan hvor udviklingen forgår i steps. Det kunne være en vej:)

      Like

    1. Du har helt sikkert ret Søren, tænker Christian Kuhna sagde det meget godt i hans oplæg. We need to re-think: work, economy, society, education and learning. Og man kan ikke ændre en ting unden at ændre de andre, det hele hænger sammen.

      Like

  2. Helt sikkert. Allan Kjær Andersen, som er rektor på Ørestad Gymnasium sagde under konferencen at de er nødt til at balancere imellem at være ‘changemakers’ og imellem at fokusere på de meget specifikke mål som vil nu engang har i vores uddannelsessystem. Så man kan sagtens have en masse visioner som man gerne vil føre ud i livet, men har vi plads til det i vores uddannelsessystem? Og hvordan bliver der gjort plads til det?

    Like

  3. Rigtig gode pointer i kommer med hver især. Som med så meget andet, kræver dét at få ført visioner ud i livet, forgangsmænd og kvinder. Så nogle personer, der enten har været i Finland eller andre lande (hvor man eksperimenterer med en kreativ tilgang til skolesystemets udformning), og bringe de erfaringer med sig hjem til Danmark. Og derefter se hvordan det kan tilpasses til det danske uddannelsessystem. Til sidst skal de dog også lykkes med at overbevise politikerne om, at der er brug for at nytænke skolen og læring som en helhed.

    Like

    1. Meget interessant debat lige her og nu:)

      Ja vi skal udvikle i skolerne og på hele mindsettet der omkring. Udviklingen bør også have “snore” ud på de mange special insinuationer hvor udvikling af kompetencer og færdigeheder er et livslang projekt. Mennesket med handicap har også bruge for teknologiske muligheder som kan understøtte og hjælpe dem hen mod at kunne flere opgaver selvstændigt eller med mindre hjælp. Hvilke muligheder er tilgængeligt? Hvordan kan de anvendes? Er de menings-givende i forhold til det der ønskes løses? Og hvordan kan offentlige indstanser med fokus på udvikling af færdigheder med et lærings perspektiv samarbejde og udveksle viden og erfaringer? Hvilke åbne lab /marker spaces kan mennesker med særlige behov profilere af?

      Like

Leave a comment